Bliv medlem af Bagsværd Roklub
18 til 70+ år er klubbens største medlemsgruppe. De lidt yngre ror onsdage kl. 18-20 og søndage kl. 10-12, og de lidt ældre ror mandage og torsdage kl. 18-20. Aldersmæssigt skilles der ikke noget bestemt sted mellem de to grupper.
Vi ror hovedsagelig i de hurtige, slanke outrigger/kaproningsbåde, men vi har også bredere og mere stabile både.
På roskolen instrueres du først i de brede og mere stabile både.
Roskole for voksne foregår i 2024 fra 13 april til 30 maj. Varighed af roskolen er 2 gange ugentligt i 7 uger, pris 400,-. Tilmelding under (Deltag i/tilmeld aktivitet) når du er blevet medlem.
Vi er en meget social gruppe. Året rundt spiser de, der har lyst, sammen om torsdagen efter roning - om sommeren griller vi, og om vinteren laves der middag. Desuden har vi en mad- og vinaften en lørdag aften i løbet af vinteren. Vi deltager også i regattaer i både ind- og udland.
Senior (18 - 26 år)
Er du ambitiøs og mellem 18 og 26 år, så tilbyder vi målrettet træning mod elitekaproning. Du kan forvente at træne 6-10 gange om ugen, og vi har højt kvalificerede trænere som hjælper både på vandet og i træningslokalet.
I denne gruppe har vi roere der aspirer til både OL og verdensmesterskaberne.
Kontaktperson: Carsten Hassing - Mail: hassingcarsten@gmail.com
Master (27+ år)
Motionsroning 2-4 gange om ugen. Du kan nøjes med motionsroning, eller du kan deltage i konkurrencer for ikke-elite roere, såkaldt masters-roning. Hvis du er 18-29 og ikke ønsker at ro elitekaproning er du velkommen i denne gruppe.
Kontaktperson: Astrid Krüger - Mail: 30plus@roklub.dk
Tryk på linket herunder for at melde dig ind
En gangs betaling ved indmeldelses kun 266,-
Kontingentet opkræves kvartalsvis forud.
Roklubben er altid fuld af aktivitet, og der er åbent alle ugens dage hele året fra tidlig morgen til sen aften.
Hold træner på faste tider, men du er også velkommen uden for disse tider.
Du kan træne individuelt, når det passer dig eller lave aftaler med andre medlemmer.