Bliv medlem af Bagsværd Roklub
Alle i alderen 10 til 17 år kan blive juniormedlem i Bagsværd Roklub.
Vi ror hovedsageligt i de hurtige og slanke kaproningsbåde, men vi har også bredere og mere stabile bådtyper.
Vi sørger for oplæring, og at du bliver tryg ved båden og vandet. En træner tager sig af alle nye juniormedlemmer og er med på vandet i følgebåd. De første træningsgange foregår tæt ved land i området "Trekanten" ved klubben.
Roskole for juniorer foregår løbende gennem året og arrangeres, når du er blevet medlem.
Du vil være helt sikker på at få nogle rigtige gode venner.
Roklubben er altid fuld af aktivitet, og der er åbent alle ugens dage hele året fra tidlig morgen til sen aften.
Junior C + D (10-14 år)
Er du fra 10 til 14 år tilbyder vi træning hver tirsdag & torsdag fra kl. 16.30-18.30, samt søndag fra kl. 10.00-12.00. Du er velkommen 1-3 gange om ugen (alt efter hvad der passer dig).
Vi har faste træningsdage, holder træningsweekender, deltager i kaproninger og camps mv.
Kontaktpersoner: Nanna Tange Bech og Emma Olesen - Mail: U15@roklub.dk
Junior A + B (15-17 år)
Er du fra 15-18 år tilbyder vi træning op til 4-6 gange ugentligt. Udover at ro tilbyder vi styrketræning, cykling mv. Der er plads til dig, der vil ro hurtigt og dig der gerne vil hygge dig med at deltage i træningen.
Kontaktperson: Line Møller - Mail: U19@roklub.dk
Tryk på linket herunder for at melde dig ind
Kontingentet opkræves kvartalsvis forud.