Nyhedsbrev 2, september 2024
Kære alle,
For 3. år i træk går turen til Fari Cup i Hamborg. Regattaen finder sted lørdag d. 2. november, men vi tager afsted om fredagen og kommer hjem igen om søndagen. Vi ror i 8+ eller gigbåde. Det er et krav, at der en styrmand i hver båd. Alt er for egen regning, dog er der en særlig undtagelse for juniorerne, der har fået turen sponseret.
Denne tur er alletiders mulighed for at lave noget på tværs af klubben, og det er rigtig hyggeligt. Tilmelding i Klubmodul senest d. 9.10. kl. 23.59. Det koster 200 kr. ved tilmelding, som dækker transport af både og deltagergebyr.
    


DM 2024 - Vi vandt 13 mesterskabstitler og mesterskabspokalen 

Denne flotte pokal kom efter 11 års fravær tilbage til os sidste lørdag, takket være en masse dygtige og flittige unge mennesker - STORT TILLYKKE. Trænerne skal også have stor tak for deres indsats - det er jer, der motiverer de unge mennesker. Det skal fejres ved klubfesten d. 26.10., som bliver et brag af en fest lover festudvalget. Mere info og tilmelding i Klubmodul kommer snart.

Samtidig skal alle de frivillige have kæmpe TAK for deres hjælp og indsats. Uden jer var vi ikke lykkes. Jeg har modtaget tak fra Københavns Regattaforening og formand for DFfR Connie Sørensen, der udtrykker stor tilfredshed med arrangementets afvikling - det klappede bare alt sammen.

Styrmandspuder til 8+ 

Der er indkøbt knæpuder, der er skåret til, så de passer på styrmandspladsen i 8+. De ligger ved 8+ stativet, og er til fri afbenyttelse, men HUSK de skal på plads efter brug. Selv har jeg et par puder, som ligger i det aflåste værktøjsskuffedarie. De forsvandt derfra, og nogen tid efter fandt jeg dem i glemmekassen! Det er lidt surt de ikke bliver lagt på plads efter brug. Det er da det mindste man kan gøre, når man låner andres ting.

Lidt af hvert 
Copenhagen Harbour Race - Sidste frist for tilmelding er i morgen d. 30.9. kl. 23.59 - tilmelding i Klubmodul.
Tovholder til damernes kegleaften d. 6.11. søges.



Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne
Regitze Lindegaard Rønstrup
Bagsværd Roklub
http://www.roklub.dk

  Bagsværd Roklub - Skovalléen 38B - 2880 Bagsværd - Kontakt os