Kursus - vil du være eRonings coach?
Kære alle,

Vi har brug for dig til vinterrekrutteringen

Vi vil gerne have flere nye medlemmer i alle aldre – og derfor kører vi tre

rekrutteringsrunder i vinterhalvåret:

1. Runde 1: uge 41–42 (mandage og torsdage Formiddag kl. 10:00-11:15. Aftenhold:

kl. 18:15–19:30)

2. Runde 2: uge 43–44. Samme tidspunkter.

3. Runde 3: primo 2026. Ugenumre ikke fastsat.

Til hver runde skal vi bruge 4 frivillige eRoningscoaches. 

Vi afholder eRoningsCoach kursus i Bagsværd d. 2. september, så du er klædt på til forløbet – se nedenfor.

Har du lyst til at være med, så giv besked – det er både hyggeligt og en god måde at lære

nye roere at kende.

Vores mål er, at Bagsværd Roklub skal vokse med 30-40 medlemmer igennem vinteren

25/26.

Bliv skarp på fejlretning i ergometeret – med OL-roer Karen Mortensen

Vil du lære at spotte og rette de mest almindelige fejl, man laver i ergometeret – og få styr

på, hvordan man hjælper andre til at ro bedre?

Tirsdag den 2. september får vi besøg af OL-roer Karen Mortensen, som afholder

eRoningsCoach-kursus i Bagsværd Roklub.

Kurset varer 4 timer, og du lærer:

1. At se de tre typiske fejl, både nybegyndere og erfarne kan lave

2. Hvorfor fejlene opstår

3. Øvelser, der kan hjælpe med at rette dem

Tider:

1. Formiddagshold: kl. 09:00–13:00

2. Aftenhold: kl. 18:00–21:00 (kortere version)

Der er max 16 pladser pr. hold – tilmelding via Klubmodul.

Hvad er en eRoningsCoach?

En eRoningsCoach er den, der sørger for, at træningen i ergometerlokalet kører godt – både

teknisk og socialt. Du:

1. Er vært og motivator

2. Starter træningen op og holder stemningen i top

3. Hjælper med at rette de mest basale tekniske fejl

4. Skaber sammenhold, så folk får lyst til at komme igen

Spørgsmål omkring rekrutteringsforløbet kan rettes til Anne Krarup (60+) eller Anne Marie Espersen




Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne
Regitze Lindegaard Rønstrup
Bagsværd Roklub
http://www.roklub.dk

  Bagsværd Roklub - Skovalléen 38B - 2880 Bagsværd - Kontakt os