God sommer 2
Kære alle,

Falkenberg Roddklubb
Vi får besøg af Falkenberg Roddklubb søndag d. 7.7. efter deltagelse i Sorø. De bliver til onsdag d. 10.7., og har adgang til køkken- og badefaciliteter. Tag godt imod dem.

Skoleroning
Jeg har nu fået bekræftet, at der kun er skoleroning i uge 32, så 60+ behøver ikke flygte de kommende 2 uger.

Henley Regatta
Jakob, Emil, Nicklas og Malthe har kvalificeret sig til Henley Ragattaen, og deres løb er på tirsdag d. 2.7. Distancen er 550 yards (=2,112 km). Held og lykke til jer.

Firmaroning
Det er svært at budgettere firmaroning. I år var det sat til kr. 10.000, men allerede nu er vi oppe på godt 46.000 kr., og det er jo ikke så dårligt.

Uheld i dag
I eftermiddag var startpontonen på bane 1 skubbet ud. Det så en 4x ikke, og roede ind i den. Båden blev beskadiget (er anmeldt). Heldigvis skete der ikke noget med mandskabet. Vær ekstra opmærksom på det, for det siges at uvedkommende skubber startpontonerne ud for at springe i vandet derfra, og i morgen bliver det endnu en smuk varm sommerdag og lige til en tur i vandet. Nyd den og endnu en gang god sommer.




Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne
Regitze Lindegaard Rønstrup
Bagsværd Roklub
http://www.roklub.dk
  Bagsværd Roklub - Skovalléen 38B - 2880 Bagsværd - Kontakt os