Ekstra nyhedsbrev april/maj 2024
Kære alle,

Uheld i dag
Måske nogen allerede har hørt om det uheld, der skete i dag, hvor 2 gigbåde stødte sammen, og den ene kæntrede, og 3 personer måtte prøve vandtemperaturen i Mølleåens klare vand. Alle 6 har ingen fysisk skade lidt, men de er noget rystede over hændelsen. En motorbåd samt Jonas i gummibåd tog over for at redde båden, som lå under vand - mandskabet var blevet afhentet i bil. En stor TAK til Jonas for den store hjælp han ydede. Det er vi ham dybt taknemmelig for. Et sæde i gigbåden forsvandt i Mølleåen, men ellers skete der ingen materiel skade. En kajakroer var behjælpelig med at tilkalde hjælp, da den ene båds mobiltelefon forsvandt i Mølleåen. Husk at komme mobiltelefon i drybag (kan flyde) eller vandtæt etui.
 

Nye "håndklæder"
De fleste har sikkert allerede bemærket, at der er kommet nye aftørringsklude og tillige kroge til at hænge dem til tørre på. Tak til alle dem, der gennem tiden har leveret håndklæder til aftørring af bådene.
 
Copenhagen Regatta d. 11. og 12. maj.
Der mangler fortsat mange starterpiger og -drenge (voksne kan også være med). Har du noget familie, fætre, kusiner, skolekammerater, naboer m.v., der kunne have lyst til at give en hånd med, så hører jeg meget gerne fra jer. Man får et gavekort til Bibliografen, en sandwich og sodavand til frokost som tak for hjælpen.

Begge dage mangles der en grillmester på rostadion.

Sælgere søges til salg af kaffe, te, kage m.v. i klubben.

Motorbådsførere mangles også - tilmelding i Klubmodul.

Regattaen starter begge dage omkring kl. 9 og forventes afsluttet kl. ca. 17. Der er pause til frokost. Finaler starter begge dage kl. 13.

Alle hjælpere er velkomne til grill lørdag aften på Rostadion. Man skal dog tilmelde sig til Reiner Modest, hvis man skal deltage.

Gladsaxe Kommune - Foreningernes Prisfest 2024

Fra race weekend

Nogen der har BR-krea projekter de gerne vil vise? Denne er strikket af Maike Benter.






Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne
Regitze Lindegaard Rønstrup
Bagsværd Roklub
http://www.roklub.dk

  Bagsværd Roklub - Skovalléen 38B - 2880 Bagsværd - Kontakt os