Bliv medlem af Bagsværd Roklub
25 til 60+ år er klubbens største medlemsgruppe. De lidt yngre ror onsdage kl. 18-20, og de lidt ældre ror mandage og torsdage kl. 18-20. Aldersmæssigt skilles der ikke noget bestemt sted mellem de to grupper.
Vi ror hovedsagelig i de hurtige, slanke outriggere/kaproningsbåde, men vi har også bredere og mere stabile både. Vi ror året rundt - om sommeren på vandet og om vinteren holder vi roningen vedlige ved rospinning. Erfarne ror også på vandet om vinteren.
På roskolen instrueres du først i de brede og mere stabile både.
Roskole for voksne starter d. 30. marts 2026 og varer 7-8 uger 2 gange ugentligt - mandage og torsdage eller efter aftale. Vi har kun et hold.
Vi er en meget social gruppe. Året rundt spiser de, der har lyst, sammen om torsdagen efter roning - om sommeren griller vi, og om vinteren laves der middag. Desuden har vi en mad- og vinaften en lørdag aften i løbet af vinteren. Vi deltager også i regattaer i både ind- og udland.
Master (27+ år)
Motionsroning 2-4 gange om ugen. Du kan nøjes med motionsroning, eller du kan deltage i konkurrencer for ikke-elite roere, såkaldt masters-roning. Hvis du er 18-29 og ikke ønsker at ro elitekaproning er du velkommen i denne gruppe.
Kontaktperson: Carsten Mollerup - Mail: 30plus@roklub.dk
Tryk på linket herunder for at melde dig ind
En gangsbetaling ved indmeldelse kun 282,-
Kontingentet opkræves kvartalsvis forud.
Når du opretter en profil, skal du huske dit brugernavn og password og huske at indlæse dit indbetalingskort
Roklubben er altid fuld af aktivitet, og der er åbent alle ugens dage hele året fra tidlig morgen til sen aften.
Hold træner på faste tider, men du er også velkommen uden for disse tider. Man skal dog huske at tjekke hvem der har råderetten over bådene.
Du kan træne individuelt, når det passer dig eller lave aftaler med andre medlemmer.
Vi bor i bygningen med røde mursten og blåt træværk. Vores nabo i den gule bygning er Danmarks Rocenter (DRC), hvor landsholdet har deres både.